Kategoriarkiv: Uncategorized

Dansk Landand – en sjælden fugl

Med tilladelse fra Ragna Christensen, bringes her uddrag af artikel om Dansk Landand:

De første spor af tamænder i Danmark dukker op i arkæologiske fund fra jernalderen, men man har sandsynligvis holdt tamænder endnu tidligere.
Selvom man satte pris på ændernes lækre kød, var de ikke særlig udbredte. Ænder er nemlig dyre i drift. De skal helst have korn i føden, for at trives ordentligt. For de fleste var korn i gamle dage for værdigfuldt at give til ænder.
Da de første bønder slog sig ned og begyndte at dyrke jorden, tæmmede de samtidig nogle af de vilde dyr og gjorde dem til husdyr.

Tre farver:
Den danske landand er et roligt og tillidsfuldt dyr. Den er middelstor og kan veje omkring 3 kg, når den er voksen.
Landanden findes i tre farvevarianter, vildfarvet, hvid og sort med hvidt bryst.

Tæt på at uddø:
I løbet af 1800-tallet begyndte man at modernisere landbruget, og man begyndte at avle målrettet for at få bedre og mere ydedygtige husdyr. Man begyndte også at importere fremmede anderacer for at forbedre den hjemlige landand. Til sidst var der kun ganske få dyr tilbage af den oprindelige race. I vore dage har man prøvet at genskabe racen ved målrettet avl. den er dog ikke udbredt, og der er i dag kun få avlere, som holder Danske landænder.
Forlaget ConDidact har sammen med genressourceudvalget lavet et stort tema om de gamle danske husdyrracer på webside danske-dyr.dk; her kan man læse mere om dansk landand.

link til danske-dyr.dk findes under link, her på vores hjemmeside.

Sygdomme

Kråseorm

Gæs og vildænder kan angribes af kråseorm., der er trådformede, 1-2½ cm lange, rødlige eller grålige af farve, og har deres sæde under kråsens hornlag, hvor de suger blod, og giver anledning til, at hornlaget navnlig i randen løsnes og efterhånden omdannes til møre, sortbrune eller brunrøde masser, hvori ormene findes i stort antal. De af parasitterne afsatte æg afgår med de angrebne dyrs gødning og udvikles i det fri, når passende fugtighed og varme er til stede, til larver, der efter et par hudskifter kan angribe nye dyr, hvor de i løbet af 5-6 uger opnår kønsmodenhed. I fugtig jordbund og vand bevare larverne deres levedygtighed i adskillige uger eller måneder, de er ret modstandsdygtige over for desinfektionsmidler, men dræbes af kogende vand.

Kråseorm forårsager ikke sjældent stor dødelighed hos gæslinger, navnlig i 6-7 ugers alderen. Dyrene viser manglende ædelyst, får hængende vinger, bliver afkræftede og magre, undertiden har de synkebesvær og får diarre. Sygdommens heftighed og forløb er naturligvis afhængig af, hvor stærkt angrebne dyrene er, undertiden kan døden indtræde, efter at de har vist syge i få dage, medens omvendt lettere angrebne ikke viserudtalte sygdomstegn.

Dyr der har overstået sygdommen, vil længe kunne huse parasitterne i sig og udskille æg med gødning, derfor bør gæslinger under opvæksten holdes adskilt fra voksne gæs.

Man kan hos dyrlægen få medicin mod kråseorm.

Om fugleinfluenza

Den 10. oktober:  I Tyskland, tæt på den polske grænse, er der konstateret udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i en fjerkræbesætning i byen Markersdorf i Landkreis Görlitz i Sachsen. Der er tale om en blandet besætning med 800 slagtegæs, 550 ænder, 60 høns og 24 kalkuner. Dyrene er blevet aflivet.

13. juni 2008
Danske tiltag mod fugleinfluenza

Den 14. juni 2008 ophæves spærrezonen omkring den fynske besætning, der den 28. april blev konstateret smittet med lavpatogen fugleinfluenza af typen H7N1.

Den 29. april 2008: Ny bekendtgørelse om fund af lavpatogen aviær influenza (se under ”Lovstof” på denne side). Der oprettes en spærrezone med en radius på 1 km omkring den berørte besætning, der er beliggende på Fyn øst for Stenstrup. Ejere af hobbyfjerkræhold i spærrezonen skal foretage registrering af deres fjerkræhold senest 8 dage efter spærrezonenes oprettelse. Se mere om registrering under “Hobbyfjerkræ”.

Den 1. marts 2008: Ny bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza og ny bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt.

Den 1. marts 2008 træder bekendtgørelse nr. 126 af 26. februar 2008 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza og bekendtgørelse nr. 127 af 26. februar 2008 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt i kraft. De to nye bekendtgørelser viderefører i store træk de hidtige regler.
I bekendtgørelse nr. 126 af 26. februar 2008 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza er trækperioder defineret som perioderne 1. marts til 30. april og 15. september til 15. november udgået.
I bekendtgørelse nr. 127 af 26. februar 2008 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt er pligten til at opbevare undersøgelsesresultater for fugleinfluenza og til at opbevare informationsskrivelser ved omsætning af fjerkræ og opdrættet fjervildt ændret til 2 år. Informationsskrivelserne, der er gengivet i bekendtgørelsens bilag 2 og 3, er endvidere blevet ændret. Bl. a. skal der fremover angives journalnummer for undersøgelsesresultater for fugleinfluenza. De nye informationsskrivelser ligger under menupunktet “Overvågning” og “Opdræt af fjervildt – Handel med fjervildt”.
Se de nye bekendtgørelser under “Lovstof” på denne side.
Den 29. februar: Ny bekendtgørelse om opdræt af fjervildt.
Den 29. februar 2008 træder bekendtgørelse nr. 116 af 26. februar 2008 om opdræt af fjervildt i kraft. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 942 om opdræt af fjervildt. Følgende nye regler i relation til fugleinfluenza er indsat i bekendtgørelsen:
  • Der er krav om netoverdækning af gråænders løbegårde og bassiner i perioder med middel risikoniveau for fugleinfluenza. Der er ikke længere krav om netoverdækning af gråænder i de vilde fugles trækperioder.
  • I gråænders løbegårde må der kun være kunstige bassiner og ikke naturlige søer, damme, vandhuller eller lignende.
  • Ved samtidig opdræt eller hold af gråænder, tamænder og gæs må tamænder og gæs ikke må have adgang til naturlige søer, damme vandhuller eller lignende
  • Ved samtidig opdræt eller hold af gråænder, tamænder og gæs må tamænder og gæs ikke indsættes i andre besætninger.

Læs mere om hvilke regler der gælder for opdræt af fjervildt i relation til fugleinfluenza under menupunktet “Opdræt af fjervildt”.

Se den nye bekendtgørelser under “Lofstof” på denne side.
Fra den 2. februar 2008 er hele Danmark i lavt risikoniveau. I lavt risikoniveau gælder der følgende regler for ejere af fjerkræ og andre fugle i fangenskab:
  • Fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan gå ude under åben himmel, men skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
  • Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
  • Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
  • Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
  • Gæs og ænder må ikke tilføres samlinger, dyrskuer, udstillinger mv., hvor der er andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevareregionen kan dog give efter en konkret risikovurdering give tilladelse.
Fra den 18. december 2007 er hele Danmark i middel risikoniveau. Det betyder følgende for hold af fjerkræ, fjervildtopdræt og andre fugle i fangenskab:
  • Fjerkræ, gråandeopdræt og andre fugle i fangenskab må kun gå ude, hvis de holdes i en overdækket indhegning. Overdækningen skal bestå af et fast tag eller et net med en maskestørrelse på maksimum 10 x 10 cm.
  • Fjerkræ, fjervildtopdræt og andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå på dyrenes udearealer.
  • Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke deltage i udstillinger, medbringes på markeder og lignende. I specielle tilfælde kan fødevareregionen give dispensation.
  • Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
  • Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
  • Bassiner til fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.

Reglerne for hvad der gælder i middel risikoniveau fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 941 af 14. september 2006 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelsens vejledning nr. 20 af 27. marts 2007.

Reglerne om overdækning af gråænder fremgår af § 19 i bekendtgørelse nr. 942 af 14. september 2006 om opdræt af fjervildt.

11. december 2007: Der er konstateret udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i fjerkræbesætninger i flere EU-lande blandt andet i Polen, hvor der nu er rapporteret om udbrud i 5 besætninger. Da vilde fugle kan sprede fugleinfluenza opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man i Danmark er særligt opmærksom på døde svømmefugle, især i området omkring Østersøen. Læs pressemeddelelsen på siden ‘Pressemeddelelser fra fødevarestyrelsen om fugleinfluenza‘.

Hvilke døde eller syge vilde fugle ønker Fødevarestyrelsen besked om? Fødevarestyrelsen er interesseret i at få indberetninger om fund af døde eller syge vilde fugle. Ring derfor til Fødevarestyrelsens telefon-hotline om fugleinflunza på tlf. nr. 70 13 00 12, hvis du oplever følgende forhold:

  • 2 eller flere døde eller syge vandfugle på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i zoner for fugleinfluenza. Ved vandfugle forstås arter af svaner, ænder, gæs, lommer, lappedykkere, måger, terner, alkefugle, vadefugle, blishøns, hejrer og skarver (men IKKE fugle, der er døde eller syge af olieudslip).
  • 1 eller flere døde eller syge rovfugl(e) i hele landet.
  • 2 eller flere døde eller syge skader, krager, råger, alliker eller ravne fundet på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i zoner for fugleinfluenza.
  • 1 eller flere døde eller syge fugle, der er fundet på en ejendom eller en bebyggelse med fjerkræ.
  • Fugle, der med sikkerhed er taget af en kat, og dette er foregået i en zone.

Fugle, som sendes ind til undersøgelse, skal være døde for nyligt – helst inden for 2 dage, og de skal have en intakt fjerdragt. Som regel kan man se på fuglen, om den har ligget et stykke tid i naturen. Et kadaver af en fugl kan ikke undersøges, hvis det har ligget længe og er begyndt at gå opløsning. Når du ringer til hotlinen om dit fund, afgør den lokale fødevareregion, om fuglen eller fuglene skal undersøges nærmere.

14. september 2007: Risikoniveauet for fugleinfluenza forbliver lavt under efterårets fugletræk. Fødevarestyrelsen har vurderet, at risikoen for fugleinfluenza i og rundt om Danmark ikke giver anledning til at hæve niveauet.

I Danmark gælder der følgende regler for ejere af fjerkræ og andre fugle under lavt risikoniveau:
  • Fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan gå ude under åben himmel, men skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle.
  • Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
  • Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
  • Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
  • Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
  • Gæs og ænder må ikke tilføres samlinger, dyrskuer, udstillinger mv., hvor der er andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevareregionen kan dog give efter en konkret risikovurdering give tilladelse.
Det gælder fortsat, at for besætninger med opdræt af gråænder med en årlig produktion på over 100 dyr, skal dyrenes løbegårde samt bassiner være netoverdækket i perioden 1. marts til 30. april og 15. september til 15. november.
14. september 2007: Ændring af bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza
Pr. 15. september træder en ændring af bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza i kraft. Ændringen gælder kun under middel risikoniveau, hvor der nu gives mulighed for at udegående slagtegæs eller slagteænder, der holdes kommercielt, kan overdækkes med udspændte tråde med en tråd­afstand på maksimum 10 cm i stedet for overdækning med net eller fast tag. Læs nærmere i bekendtgørelsen under punktet Lovstof længere nede på siden.
1. juli 2007: Nye bekendtgørelser om bekæmpelse af aviær influenza
Pr 1. juli træder 5 nye bekendtgørelser om fugleinfluenza i kraft.
Den nye bekendtgørelse om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza viderefører i store træk de hidtige regler i bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger ved fund af højpatogen aviær influenza i fjerkræ.
Bekendtgørelsen fastsætter således, hvordan bekæmpelsen skal foregå ved udbrud af højpatogen aviær influenza i besætninger med fjerkræ og andre fugle, ved udbrud på slagterier, på grænsekontrolsteder og i transportmidler, samt hvilke restriktioner udbrud af højpatogen aviær influenza medfører. Endvidere er der indført regler om foranstaltninger vedrørende svin og andre arter af pattedyr på en smitteramt bedrift.
Fødevarestyrelsen har desuden ændret bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab.  Der er ligeledes her indført regler om foranstaltninger vedrørende svin og andre arter af pattedyr på en smitteramt bedrift. Det er præciseret, at det som udgangspunkt er forbudt at vaccinere mod lavpatogen aviær influenza. De hidtidige regler om mistanke om udbrud af aviær influenza er nu ophævet. I stedet gælder reglerne om mistanke om aviær influenza i bekendtgørelse om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza.
I de øvrige ændringsbekendtgørelser om fugleinfluenza som også træder i kraft den 1. juli er der kun tale om redaktionelle ændringer.
De nye bekendtgørelser kan læses i deres helhed under punktet Lovstof længere nede på siden.
Den 17. februar 2007 træder der nye regler i kraft for overvågning af fugleinfluenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt:

Overvågningen for fugleinfluenza består af:

  • tidlig varsling og
  • rutineovervågning.

Tidlig varsling
Formålet med varslingssystemet for fugleinfluenza er at sikre en hurtig anmeldelse til fødevareregionen af eventuelt smittede fjerkræbesætninger. Varslingssystemet gælder både for hobbyfjerkræhold og erhvervsfjerkræhold.

For erhvervsfjerkræhold: Ejeren eller den ansvarlige for et fjerkræhold har pligt til straks at underrette fødevareregionen i tilfælde af:

  • Fald i indtagelsen af foder eller vand på over 20% inden for et døgn.
  • Fald i ægproduktionen på mere end 5% ud over det normale produktionsniveau i mere end 2 dage.
  • En overdødelighed på 3%-enheder i løbet af 3 dage i forhold til forventet dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder.

For hobbyfjerkræhold: Ejeren eller den ansvarlige for et fjerkræhold har pligt til straks at underrette fødevareregionen i tilfælde af:

  • Væsentligt fald i foder- eller vandindtagelsen.
  • Væsentligt fald i ægproduktionen.
  • Usædvanlig dødelighed.

Rutineovervågning for fugleinfluenza
Rutineovervågning for fugleinfluenza består i, at ejeren af høns, kalkuner, ænder, gæs samt opdrættet fjervildt i besætninger med over 100 dyr skal sørge for, at der indsendes prøver til undersøgelse for fugleinfluenza.