Den 10. oktober: I Tyskland, tæt på den polske grænse, er der konstateret udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i en fjerkræbesætning i byen Markersdorf i Landkreis Görlitz i Sachsen. Der er tale om en blandet besætning med 800 slagtegæs, 550 ænder, 60 høns og 24 kalkuner. Dyrene er blevet aflivet.
13. juni 2008
Danske tiltag mod fugleinfluenza
Den 29. april 2008: Ny bekendtgørelse om fund af lavpatogen aviær influenza (se under ”Lovstof” på denne side). Der oprettes en spærrezone med en radius på 1 km omkring den berørte besætning, der er beliggende på Fyn øst for Stenstrup. Ejere af hobbyfjerkræhold i spærrezonen skal foretage registrering af deres fjerkræhold senest 8 dage efter spærrezonenes oprettelse. Se mere om registrering under “Hobbyfjerkræ”.
Den 1. marts 2008: Ny bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza og ny bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt.
- Der er krav om netoverdækning af gråænders løbegårde og bassiner i perioder med middel risikoniveau for fugleinfluenza. Der er ikke længere krav om netoverdækning af gråænder i de vilde fugles trækperioder.
- I gråænders løbegårde må der kun være kunstige bassiner og ikke naturlige søer, damme, vandhuller eller lignende.
- Ved samtidig opdræt eller hold af gråænder, tamænder og gæs må tamænder og gæs ikke må have adgang til naturlige søer, damme vandhuller eller lignende
- Ved samtidig opdræt eller hold af gråænder, tamænder og gæs må tamænder og gæs ikke indsættes i andre besætninger.
Læs mere om hvilke regler der gælder for opdræt af fjervildt i relation til fugleinfluenza under menupunktet “Opdræt af fjervildt”.
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan gå ude under åben himmel, men skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
- Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
- Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
- Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
- Gæs og ænder må ikke tilføres samlinger, dyrskuer, udstillinger mv., hvor der er andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevareregionen kan dog give efter en konkret risikovurdering give tilladelse.
- Fjerkræ, gråandeopdræt og andre fugle i fangenskab må kun gå ude, hvis de holdes i en overdækket indhegning. Overdækningen skal bestå af et fast tag eller et net med en maskestørrelse på maksimum 10 x 10 cm.
- Fjerkræ, fjervildtopdræt og andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå på dyrenes udearealer.
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke deltage i udstillinger, medbringes på markeder og lignende. I specielle tilfælde kan fødevareregionen give dispensation.
- Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
- Bassiner til fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
Reglerne for hvad der gælder i middel risikoniveau fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 941 af 14. september 2006 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelsens vejledning nr. 20 af 27. marts 2007.
Reglerne om overdækning af gråænder fremgår af § 19 i bekendtgørelse nr. 942 af 14. september 2006 om opdræt af fjervildt.
11. december 2007: Der er konstateret udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i fjerkræbesætninger i flere EU-lande blandt andet i Polen, hvor der nu er rapporteret om udbrud i 5 besætninger. Da vilde fugle kan sprede fugleinfluenza opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man i Danmark er særligt opmærksom på døde svømmefugle, især i området omkring Østersøen. Læs pressemeddelelsen på siden ‘Pressemeddelelser fra fødevarestyrelsen om fugleinfluenza‘.
Hvilke døde eller syge vilde fugle ønker Fødevarestyrelsen besked om? Fødevarestyrelsen er interesseret i at få indberetninger om fund af døde eller syge vilde fugle. Ring derfor til Fødevarestyrelsens telefon-hotline om fugleinflunza på tlf. nr. 70 13 00 12, hvis du oplever følgende forhold:
- 2 eller flere døde eller syge vandfugle på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i zoner for fugleinfluenza. Ved vandfugle forstås arter af svaner, ænder, gæs, lommer, lappedykkere, måger, terner, alkefugle, vadefugle, blishøns, hejrer og skarver (men IKKE fugle, der er døde eller syge af olieudslip).
- 1 eller flere døde eller syge rovfugl(e) i hele landet.
- 2 eller flere døde eller syge skader, krager, råger, alliker eller ravne fundet på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i zoner for fugleinfluenza.
- 1 eller flere døde eller syge fugle, der er fundet på en ejendom eller en bebyggelse med fjerkræ.
- Fugle, der med sikkerhed er taget af en kat, og dette er foregået i en zone.
Fugle, som sendes ind til undersøgelse, skal være døde for nyligt – helst inden for 2 dage, og de skal have en intakt fjerdragt. Som regel kan man se på fuglen, om den har ligget et stykke tid i naturen. Et kadaver af en fugl kan ikke undersøges, hvis det har ligget længe og er begyndt at gå opløsning. Når du ringer til hotlinen om dit fund, afgør den lokale fødevareregion, om fuglen eller fuglene skal undersøges nærmere.
14. september 2007: Risikoniveauet for fugleinfluenza forbliver lavt under efterårets fugletræk. Fødevarestyrelsen har vurderet, at risikoen for fugleinfluenza i og rundt om Danmark ikke giver anledning til at hæve niveauet.
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan gå ude under åben himmel, men skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle.
- Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
- Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
- Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
- Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
- Gæs og ænder må ikke tilføres samlinger, dyrskuer, udstillinger mv., hvor der er andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevareregionen kan dog give efter en konkret risikovurdering give tilladelse.
Overvågningen for fugleinfluenza består af:
- tidlig varsling og
- rutineovervågning.
Tidlig varsling
Formålet med varslingssystemet for fugleinfluenza er at sikre en hurtig anmeldelse til fødevareregionen af eventuelt smittede fjerkræbesætninger. Varslingssystemet gælder både for hobbyfjerkræhold og erhvervsfjerkræhold.
For erhvervsfjerkræhold: Ejeren eller den ansvarlige for et fjerkræhold har pligt til straks at underrette fødevareregionen i tilfælde af:
- Fald i indtagelsen af foder eller vand på over 20% inden for et døgn.
- Fald i ægproduktionen på mere end 5% ud over det normale produktionsniveau i mere end 2 dage.
- En overdødelighed på 3%-enheder i løbet af 3 dage i forhold til forventet dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder.
For hobbyfjerkræhold: Ejeren eller den ansvarlige for et fjerkræhold har pligt til straks at underrette fødevareregionen i tilfælde af:
- Væsentligt fald i foder- eller vandindtagelsen.
- Væsentligt fald i ægproduktionen.
- Usædvanlig dødelighed.
Rutineovervågning for fugleinfluenza
Rutineovervågning for fugleinfluenza består i, at ejeren af høns, kalkuner, ænder, gæs samt opdrættet fjervildt i besætninger med over 100 dyr skal sørge for, at der indsendes prøver til undersøgelse for fugleinfluenza.