Kråseorm

Gæs og vildænder kan angribes af kråseorm., der er trådformede, 1-2½ cm lange, rødlige eller grålige af farve, og har deres sæde under kråsens hornlag, hvor de suger blod, og giver anledning til, at hornlaget navnlig i randen løsnes og efterhånden omdannes til møre, sortbrune eller brunrøde masser, hvori ormene findes i stort antal. De af parasitterne afsatte æg afgår med de angrebne dyrs gødning og udvikles i det fri, når passende fugtighed og varme er til stede, til larver, der efter et par hudskifter kan angribe nye dyr, hvor de i løbet af 5-6 uger opnår kønsmodenhed. I fugtig jordbund og vand bevare larverne deres levedygtighed i adskillige uger eller måneder, de er ret modstandsdygtige over for desinfektionsmidler, men dræbes af kogende vand.

Kråseorm forårsager ikke sjældent stor dødelighed hos gæslinger, navnlig i 6-7 ugers alderen. Dyrene viser manglende ædelyst, får hængende vinger, bliver afkræftede og magre, undertiden har de synkebesvær og får diarre. Sygdommens heftighed og forløb er naturligvis afhængig af, hvor stærkt angrebne dyrene er, undertiden kan døden indtræde, efter at de har vist syge i få dage, medens omvendt lettere angrebne ikke viserudtalte sygdomstegn.

Dyr der har overstået sygdommen, vil længe kunne huse parasitterne i sig og udskille æg med gødning, derfor bør gæslinger under opvæksten holdes adskilt fra voksne gæs.

Man kan hos dyrlægen få medicin mod kråseorm.