Kategoriarkiv: Uncategorized

Svømmefugledag 2009

BILLEDER nederst på siden.
Svømmefugledagen var rimelig besøgt, men der er plads til flere.

Der var betydelig flere dyr med i år, det var dejligt at se.

Den sort hvidbrystede dansk landand var sat i fokus i år, der var mødt en del sort hvidbrystede ænder op, så der var noget at sammenligne og snakke om, der var dog ingen, som vi kunne sige, at det var den perfekte and, der er for meget grøn glans især i ænderne, som skal være matsorte, der var kun enkelte uden hvidt under næb, der var enkelte der havde den rette størrelse, så der er meget at arbejde videre med.

De norske gæs var for små og manglede strubelab.

Italienske gæs især én med det rigtige hoved og næbstørrelse. Der var en fin størrelse ved de 2 af dyrene, de andre gerne lidt mere krop.

Der var nyopdræt af brun hvidbrystet dansk landand med, der er stadig en del at arbejde videre med, med farver og smæk. Men der var snak om den ikke var for lig med Havanna anden, og om det ikke var bedre, at gøre noget ved den race, i stedet for at lave en ny farve af dansk and.

Mignon ænderne var rimelige, dog lidt med farve og tegninger.

Samt flere andre racer.

En dag med godt vejr, så vi kunne være ude, samt godt humør.
Tak til dommerne som var mødt for at hjælpe med gennemgang af dyrene og tak til dem der kom og var med.